Vi bruger cookies. Anvender du safeaway.dk, accepterer du samtidig vores brug af disse cookies.Læs mere her eller luk besked: cookies

– Travel Insurance the right way
Køb direkte uden fordyrende mellemled

Backpacker rejseforsikring – hvilken skal jeg vælge?

Rejseforsikringen er det vigtigste punkt på din pakkeliste, når du drager ud med din rygsæk.

 

Som backpacker skal du først og fremmest have klarlagt dit forsikringsbehov. Så undgår du økonomiske problemer  på rejsen, hvis noget går galt, og ikke mindst undgår du, at betale mere end højst nødvendigt i forsikringspræmie.

Den optimale rejseforsikring til backpacking har en god og bred dækning, tilstrækkelige forsikringssummer og en døgnåben alarmcentral med dansktalende personale.

Naturligvis spiller prisen også ind, hvis budgettet er stramt. Få tips til at vælge den rigtige forsikring her.

Backpacker rejseforsikring

Enkeltrejseforsikring eller årsrejseforsikring?

Skal du rejse flere gange inden for det næste år, og er alle dine rejser på maksimalt 22 dage, kan du med fordel vælge en årsrejseforsikring.

Er det derimod en længere rejse du skal på, er det en enkeltrejseforsikring, du skal vælge.

Dernæst skal du vælge det geografiske dækningsområde. Her er det to hovedområder ”Udvidet Europa” og ”Hele Verden”.

Med et udvidet Europa forstås der EU/EØS-landene, dvs. det geografiske Europa, samt samtlige lande, der har kystlinje til Middelhavet. Hvis du eksempelvis skal backpacke i Marokko og trekke i Atlasbjergene, er dette den rigtige dækning.

”Hele Verden” siger næsten selv. Her skal du blot tilkendegive, om rejsen omfatter USA og Canada, hvis du vælger en enkeltrejseforsikring.
Når grunddækningen på din backpacker rejseforsikring er på plads, er der tre mulige tilvalg, som du skal tage stilling til:

Bagagedækning – hos safeAway er forsikringssummen kr. 10.000,- med en enkeltgenstandsbegrænsning på kr. 5.000,-, dog kun kr. 2.500,- på mobiltelefoner og tablets. Hvis du eksempelvis medbringer dyrt kameraudstyr eller dit backpacker udstyr repræsenterer en høj værdi, skal du være opmærksom på disse begrænsninger, og eventuelt rådføre dig med dit indboforsikringsselskab. Det er en mavefornemmelsessag om man ønsker at tilvælge bagagedækning til sin rejseforsikring. Det man skal er overveje er om man f.eks. har råd til at kunne erstatte det man mister, hvis kufferten eksempelvis forsvinder. Omvendt kan det man risikerer at miste have så lav en værdi, at man ikke føler at et tilkøb af bagagedækning kan retfærdiggøres.

Dækning uden selvrisiko – her kan du betale dig fra selvrisikoen, der hos safeAway er på kr. 750,- pr. skade pr. person. De fleste backpackere vælger dette tilvalg, da 750 kr. kan være mange penge at skulle have ud af sit rejsebudget. Det skal ihvertfald ikke være sådan at man trækker den med at bestille tid hos lægen, fordi man ikke har mulighed for at betale de første 750 kr. af en regning selv!

Afbestillingsforsikring – du kan vælge at sikre dig i det tilfælde, at du skulle gå hen og blive syg inden afrejse og dermed forhindret i at kunne tage afsted. På den måde kan en sur aflysning i stedet blive til en udskydelse af rejsen. Afbestillingsforsikringen dækker også hvis du har dumpet en eksamen og skal op til reeksamen i den periode du skulle have rejst.

Ekstremsport

Vores rejseforsikringer er ideelle til backpacking, da der stort set ikke er begrænsninger i, hvilke sportsgrene vi dækker. Ekstremsport som bjergklatring, kitesurfing og mountainbiking er fint med os, ligesom dykning også er dækket af din safeAway rejseforsikring. Eneste undtagelse er skirejser og professionel sportsudøvelse generelt. Er du i tvivl om dækning, er du velkommen til at kontakte os.

Eftersøgning og redning

Skal du trekke i øde områder, er eftersøgning og redning vigtige forsikringsdækninger. Derfor skal du på forhånd vurdere, hvilke rejseruter og udfordringer du har i vente på rejsen, og derefter sikre dig, at du er dækket i selv de mest ekstreme situationer.

Hvis du har været meldt savnet i mere end 24 timer, og de lokale myndigheder kræver betaling eller betalingsgaranti før de vil iværksætte en eftersøgning, træder vi til økonomisk. Vi dækker også de nødvendige udgifter til redning og afhentning af dig.

Forsinket fremmøde

Man kan være uheldig og misse et fly på alle former for rejser, men når man har planlagt kort tid hvert sted, som mange backpackere gør, er det surt at skulle vente på en ny billet. Vores dækning “forsinket fremmøde” dækker dig, hvis du uden egen skyld, og uden at kunne have forudset det, misser dit fly. De typiske skadeårsager er eksempelvis trafikprop på vej til lufthavnen eller et offentligt transportmiddel der ikke dukkede op.

Husk at du blandt andet skal kunne dokumentere, at du havde sat den fornødne tid af til at komme til lufthavnen. Samtidig er det vigtigt at huske på, at ikke nogen former for forsinket fremmøde dækkes af det flyselskab du rejser med. Dette gælder eksempelvis motorproblemer, strejke blandt flypersonale og lignende.

Prisen for din backpacker rejseforsikring

Du finder prisen øverst til højre på denne side under ”Køb rejseforsikring”. Hvis du er under 35 år vælger systemet selv en ungdomsrejseforsikring, hvilket giver dig en økonomisk fordel.

 

 

Se også: Hvad dækker en rejseforsikring

Videre til værktøjslinje