Vi bruger cookies. Anvender du safeaway.dk, accepterer du samtidig vores brug af disse cookies.Læs mere her eller luk besked: cookies

Billige rejseforsikringer med 100 % tryghed

Det blå EU-kort er ikke en rejseforsikring

Læge med sparegris - det blå EU-korts dækning

 

Et stort antal danskere rejser hvert år rundt i Europa uden en rejseforsikring. De gør det enten i den tro, at det gule sygesikringsbevis dækker dem, eller, at det blå EU-kort giver den nødvendige dækning ved sygdom, tilskadekomst og hjemtransport.

 

Lad os allerførst slå fast, at de gule sygesikringsbeviser er totalt værdiløse i udlandet. Det har de været siden 2014, da dækningen gennem den offentlige rejsesygesikring ophørte.

Det blå EU-kort giver dig ret til de samme sundhedsydelser på de samme vilkår, som en borger har i det pågældende land. Derfor kan du komme i den situation, at du selv skal betale hele eller en del af lægebesøget eller hospitalsbehandlingen. Samtidig skal du ofte lægge ud for betalingen, og efterfølgende søge refusion af udgiften efter hjemkomst.

Det blå EU-sygesikringskort dækker aldrig hjemtransport eller nogle af alle de andre dækninger, der er i en rejseforsikring (f.eks. ansvar).

Under halvdelen får refusion

Tallene i en helt ny rapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed viser, at 4.453 danskere søgte om refusion for udgifter til behandling i Europa i 2017. Kun ca. 45 % af dem fik helt eller delvist refunderet deres udlæg.

Rapporten nævner blandt andet, at det er en udfordring for mange, at det i nogle lande er vanskeligt at identificere hvilke behandlere, der har en aftale med det pågældende lands offentlige sundhedsvæsen.

Det blå EU-kort dækker kun, hvis lægen, tandlægen eller hospitalet er tilknyttet den offentlige sygesikring i landet. Viser det sig, at lægen eller hospitalet rent faktisk ikke har en aftale, skal du selv betale hele regningen. Rub og stub.

Flere oplever, at lægen afviser det blå kort

DR.dk bringer i forbindelse med den nye rapport historien om Vibeke Larsen, der to gange har oplevet, at læger i et EU-land ikke ville acceptere hendes blå EU-kort. Læs hendes beretning her:

”Vibeke kom i klemme med det blå sygesikringskort: Vi bliver holdt for nar.” 

En andet punkt i rapporten viser, at en del danskere søger refusion på kort, der er udløbet. Mange skænker det ikke en tanke, at kortet har en udløbsdato og derfor skal fornyes.

Læs hele rapporten fra Styrelsen for Patientsikkerhed her.

Hvad dækker det blå EU-sygesikringskort og hvad dækker det ikke?

Som nævnt sidestiller kortet dig med borgerene i det EU- og EØS-land, som du besøger. Hjemtransport er aldrig dækket og du har ikke adgang til at ringe til en dansk alarmcentral, hvis du bliver syg.

Du kan se forskellene mellem det blå EU-korts dækning og dækningen på en privattegnet rejseforsikring her.

 

 

 

Videre til værktøjslinje