Billige rejseforsikringer med 100 % tryghed
Nej, det gør den desværre ikke. Det er en generel undtagelse i forsikringsbetingelserne, at rejseforsikringen ikke dækker udgifter, der er opstået på grund af strejke eller lockout.
Men nogle af de udgifter, som rejseforsikringen ikke dækker, er selskabet forpligtet til at dække. Det er en del af EU’s regler for passagerrettigheder.
Læs her hvad din rejseforsikring dækker generelt
Bliver dit fly aflyst på grund af strejke eller lockout, skal flyselskabet ombooke eller refundere din billet.
Vælger du at få ombooket din rejse, har du sædvanligvis også krav på at få mad og drikke i ventetiden til næste ledige flyafgang.
Er der mindre end 14 dage til den planlagte afgang, kan der også blive tale om udbetaling af en kompensation fra luftfartsselskabets side.
Det er ikke ved hvilken som helst flyrejse, at du kan gøre krav på mad og drikke, refusion eller kompensation. Du skal derfor sikre dig, at rejsen er omfattet af EU-reglerne på området. Dette krav er opfyldt, hvis du:
Trafikstyrelsen har lavet en hjemmeside – flypassager.dk – hvor du kan læse mere om dine passagerrettigheder samt om klagemulighederne, hvis luftfartsselskabet ikke overholder EU-reglerne.
Hvis du vil have overblik over dine passagerrettigheder mens du er på farten, kan du med fordel hente EU’s mobil app, hvor du kan checke rettighederne, hvis du fx strander i en lufthavn eller hvis din bagage ikke dukker op:
App’en er lanceret af Europa-Kommissionen og dækker alle transportformer i EU – fly, tog, bus og skib. Den findes på 25 EU-sprog og lagrer oplysninger lokalt på din smartphone, så du ikke behøver internetforbindelse for at benytte den.
Kilde: Trafikstyrelsen