Vi bruger cookies. Anvender du safeaway.dk, accepterer du samtidig vores brug af disse cookies.Læs mere her eller luk besked: cookies

– Travel Insurance the right way
Køb direkte uden fordyrende mellemled

Falck sender kriseteam til Paris for at bistå nordiske rejsende

Pressemeddelelse fra Falck Global Assistance

Falck sender kriseteam til Paris for at bistå nordiske rejsende

Efter terrorangrebene i Paris fredag aften sender Falck nu et krisehold til Paris for at yde støtte og rådgivning til nordiske rejsende, der befinder sig i byen. Flere danske, svenske og norske rejsende har allerede kontaktet Falcks alarmcentraler.

Kriseholdet, der består af en krisepsykolog og krisekoordinatorer, tilslutter sig Falcks lokale emergency set-up i Paris. Holdet vil være at finde på hotel Mercure Paris Charles de Gaulle, Allée du Vergers, 95700 ROISSY EN FRANCE, +33)8/25804949, hvor danske, norske og svenske rejsende kan søge information, hjælp og rådgivning herunder hvordan de skal forholde sig fx i forbindelse med utryghed, medicinske og psykologiske behov, logistik i forbindelse med eventuel hjemrejse samt forsikringsforhold.

Situationen i Frankrigs hovedstad, Paris, er kaotisk. Præsident Hollande har erklæret Frankrig i undtagelsestilstand, og landets grænser er i samme forbindelse blevet lukket. Flytrafikken ind og ud af lufthavnene Charles de Gaulle og Orly fungerer på nuværende tidspunkt som vanligt. Det samme gælder den parisiske togdrift. Myndighederne fraråder lige nu alle rejser til Paris.

Som følge af aftenens angreb er der et forhøjet pres på alle instanser i Paris herunder hospitaler og lægeklinikker. Rejsende må derfor forvente forlænget ventetid og en skærpet sikkerhed på og omkring hospitaler, særligt i Paris men også i resten af Frankrig.

Der er fem store hospitaler med traumeafdelinger i Paris. Disse hospitaler er lige nu fuldt belagt og dedikeret til behandling af ofrene for terrorangrebene. Det anbefales derfor ikke at opsøge hjælp på et af disse hospitaler:

Hospital Lariboisiere

Hospital Beaujon

Hospital Pompidou

Hospital Pitie Salpetriere

Hospital Bichat

Andre parisiske hospitaler modtager patienter, og Falck Global Assistance anbefaler, at rejsende kontakter vores døgnåbne alarmcentral, hvor sygeplejersker, læger og assistancekoordinatorer sidder klar med råd, vejledning og henvisning til nærmeste hospital.

I alle livstruende situationer, skal rejsende ringe 1-1-2.

Ved ikke livstruende situationer, kontakt Falck Global Assistances døgnbemandede alarmcentral på +457025 0405.

For yderligere oplysninger, kontakt presseansvarlig i Falck Global Assistance, Marie Vig på 42581881 eller marie.vig@falck.com.

Videre til værktøjslinje