Vi bruger cookies. Anvender du safeaway.dk, accepterer du samtidig vores brug af disse cookies.Læs mere her eller luk besked: cookies

Billige rejseforsikringer med 100 % tryghed

Hvordan anmelder jeg en skade?

For at anmelde en skade skal du udfylde og indsende en skadeanmeldelse samt medsende original dokumentation for dit krav eller for værdien af f.eks. stjålne eller beskadigede genstande.

Du finder formularer til skadeanmeldelse her.

Kan jeg vente, til jeg er kommet hjem?
Der er visse typer af skader, der kræver, at du reagerer hurtigt med kontakt til vores alarmcentral Falck Global Assistance. Læs mere herom under punktet: Forhold i skadetilfælde. Men selve indsendelsen af din skadeanmeldelse med dokumentation for dit krav kan i langt de fleste tilfælde godt vente, til du kommer hjem. I henhold til forsikringsaftaleloven har du to år fra skadedatoen til at anmelde din skade til os.

Skal jeg sende skadeanmeldelsen med posten?
Ja, du skal sende skadeanmeldelsen med posten. Dine bilag skal nemlig altid vedlægges i originaludgave.

Hvilke bilag skal jeg vedlægge?
Vedlæg så mange relevante bilag som muligt. Det kan være udtalelser og regninger fra læger eller hospitaler, rapporter fra politi eller luftfartsselskaber, kvitteringer og kontoudtog eller andet relevant materiale. Brug oplysningerne øverst på skadeanmeldelsesformularen som rettesnor eller kontakt os.

Se mere under punktet Anmeld skade

Videre til værktøjslinje