Vi bruger cookiesKlik X for at acceptere vores brug af cookies

– Travel Insurance the right way
Køb direkte uden fordyrende mellemled

FAQ: Generelt om din rejseforsikring

Kan jeg forlænge min rejseforsikring, hvis jeg beslutter mig for at udskyde min hjemrejse?

I langt de fleste tilfælde kan du få forlænget din rejseforsikring. Det kræver at du skriver eller ringer til os, og beder om at få tilsendt et skema vedr. forlængelse. Når du har besvaret de få spørgsmål, skemaet indeholder, tager safeAway stilling til, om vi kan forlænge din rejseforsikring. Vær dog opmærksom på, at der gælder særlige regler for forlængelser.

VIGTIGE POINTER OM FORLÆNGELSER

  • Forlængelser kan kun ske gennem køb af enkeltrejseprodukter. Man kan altså ikke forlænge en eksisterende forsikring med en årsrejseforsikring.
  • Der må ikke være “hul” i dækningen. Dvs. at en evt. forlængelse skal starte dagen efter den sidste dækningsdag på den eksisterende police.
  • Forlængelser der skal fungere som følge af afsluttet forsikring i andet selskab, godkendes kun hvis de tegnes inden afrejse.
  • Du kan kun tegne forlængelse én gang under den samme rejse. Til gengæld kan du forespørge forlngelse for helt op til et år ad gangen.
  • Gør dig selv en tjeneste og anmod om forlængelse i god tid. Et par uger inden afrejse giver os mulighed for at besvare alle de spørgsmål du måtte, ligesom at du har mulighed for at gennemføre de nødvendige betalinger, så din forlængelse kan træde i kraft når du ønsker det.

En vigtig detalje: Når du tegner en forlængelse (efter godkendelse fra os), tegner du en helt ny police. Det betyder at de skader du evt. har haft på din første police, sandsynligvis ikke vil være dækket på din nye police/forlængelse hos os. Dette gælder uanset om skaden på din første police har været dækket af os eller af at andet selskab. Da det er en ny police der startes betyder det samtidigt, at dine dækningssummer nulstilles. Dette kan komme dig til gode, hvis du f.eks. har haft en bagageskade på din første police og har “brugt” dækningssummen. Så vil du nemlig få en ny dækningssum på din nye police/forlængelse.

Har du brug for en forlængelse, skal du altid kontakte os i god tid inden den skal træde i kraft. En godkendt forlængelse afhænger altid af en konkret vurdering.

Vores anbefaling:
 Overvejer du en forlængelse på turen fordi du ikke kender din endelige hjemrejsedato, skal du være klar over, at du kan risikere at få et nej, og dermed stå uden forsikring under rejsen. Derudover er der risiko for at en skade på din første police ikke dækkes, jf. ovenstående tekst. For at undgå dette anbefaler vi, at du tegner rejseforsikring for den længst mulige periode og så får restbeløbet (ristorno) tilbage, hvis du kommer hjem før tid – mod et gebyr på 250 kr. Det er både den billigste og sikreste løsning for dig.

Læs mere om gebyret her.
Forlængelsesskemaerne kan findes her.

Kan jeg få mine penge tilbage, hvis jeg kommer hjem fra min rejse før tid?

Du har mulighed for at få det resterende beløb tilbage mod et gebyr på 250 kr. Vil du opsige din rejseforsikring før tid, skal du skrive til kontakt@safeaway.dk og tilkendegive at du vil opsige din rejseforsikring før tid. Derudover skal du skrive dit policenummer samt notere den sidste dato hvor forsikringen skal være aktiv. Det er vigtigt, at vi modtager disse informationer skriftligt. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til os.

Hvordan handler jeg hos safeAway rejseforsikring?

For at tegne en rejseforsikring, skal du igennem fire enkelte sider udover forsiden:

Oversigt og mulighed for tilvalg

her kan du vælge eventuelle tilvalg, som f.eks. bagagedækning, og du kan få et overblik over dækninger for den forsikring du har valgt.

Oplysninger

Her skal du notere dine kontaktinformationer, inkl. dit fulde navn, adresse, fødselsdato mm.

Betaling

Her vælger du betalingskort og indtaster oplysningerne på vores sikre forbindelse

Bekræftelse på køb

På denne side kan du se dit policenummer. Du får tilsendt selve policen samt betingelser og forsikringskort på e-mail. Desuden får du dit policenummer på SMS – så har du det altid lige ved hånden, hvis uheldet skulle være ude.

 

Har jeg fortrydelsesret på mit køb?

Du har 14 dages fortrydelsesret på dit køb – dog ikke såfremt din police allerede er trådt i kraft, den dag du fortryder. Inden for de første 14 dage kan du få hele beløbet tilbage, mens der forekommer gebyr ved tilbagebetaling (ristorno) af den resterende del af præmien, hvis du f.eks. kommer tidligere hjem end beregnet. Læs mere om gebyrer her.

Voksen- eller ungdomsforsikring?

Hvis du er under 35, bliver du som udgangspunkt tilbudt vores billigere ungdomsprodukt. Eneste forskel på ungdomsproduktet og voksenproduktet (udover en lavere pris) er, at voksenproduktet indeholder dækningen feriekompensation. Det er en dækning der kan give dig et økonomisk plaster på såret, hvis du f.eks. har været indlagt under rejsen og dermed har fået ødelagt nogle af dine feriedage. Der er en fast maksimal dækning, som du kan få pr. dag du har været syg helt op til 10 dage. Bemærk dog, at feriekompensation kun gør sig gældende på rejser med op til 30 dages varighed.

Du kan sagtens få denne dækning, også selvom du er under 35. Det eneste du skal gøre for at købe voksenproduktet, er at indtaste en alder over 34 i “Køb rejseforsikring”-boksen på vores forside. Herefter vil systemet automatisk vide, at du ønsker voksenproduktet. Når du senere i købsprocessen skal indtaste dine personlige oplysninger, indtaster du naturligvis din korrekte fødselsdato.

 

Videre til værktøjslinje