Vi bruger cookies. Anvender du safeaway.dk, accepterer du samtidig vores brug af disse cookies.Læs mere her eller luk besked: cookies

Billige rejseforsikringer med 100 % tryghed

Privatlivspolitik

safeAway respekterer retten til dit privatliv og din personlige integritet. Det er vigtigt for os at beskytte dine personoplysninger, og vi ønsker at behandle dine oplysninger transparent, så du kan føle dig tryg. Vi vil med vores privatlivspolitik vise dig, at vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning, og forklarer nedenstående, hvordan vi indsamler og bruger dine personoplysninger.

Dataansvarlig

safeAway er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger. Det vil sige, at vi har ansvar for behandlingen af dine personoplysninger, og er dermed ansvarlig for, at behandlingen af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Dine rettigheder

Som dataansvarlig for dine personoplysninger, er det vores ansvar, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med gældende lovgivning. Det er derfor også vores ansvar at dine rettigheder altid kan eksekveres. Du kan derfor til enhver tid kontakte os, hvis du ønsker at bruge dine rettigheder.

Du har ret til at anmode om

1)  Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, som vi behandler om dig. Yderligere har du ret til omkostningsfrit at modtage en kopi af de oplysninger, vi behandler om dig. De personlige oplysninger, vi har om dig, vil typisk være oplysninger som navn, adresse, mailadresse og forsikringer. Hvis du ønsker at få indsigt i dine personlige oplysninger, kan du skrive til safeAway, Hammerensgade 4, 1267 København K.

2) Du har ret til berigtigelse af dine personoplysninger. Det er vores pligt som dataansvarlig at sikre, at vi behandler fuldstændige og ajourførte personoplysninger. Vi vil derfor rette dine oplysninger, hvis du anmoder om det.

3) Du har ret til sletning af dine personoplysninger samt trække din samtykke tilbage, hvis vi ikke længere har et formål med behandlingen. Vigtigt at bemærke: Hvis du er eller har været forsikret i safeAway, kan vi ikke slette de personoplysninger om dig, som forsikringsaftalen med dig er eller var baseret på, førend du ikke længere har ret til at modtage erstatning fra din forsikring. Herudover kan det i visse tilfælde være påkrævet ved lov, at vi opbevarer dine personoplysninger i en bestemt periode. I disse tilfælde, vil vi i givet fald ikke behandle dine personoplysninger til andre formål end til at opfylde vores forpligtelser i overensstemmelse med pågældende lovgivning.

Deling og indsamling af dine personoplysninger

safeAway deler dine personoplysninger med tredjeparter til forskellige formål. Nedenfor kan du se en beskrivelse af de forskellige formål og forskellige kategorier af tredjeparter, vi deler dine oplysninger og samarbejder med.

safeAway har indgået en aftale med Falck Global Assistance, som varetager al skadebehandling og akut assistance for safeAway. Ved indgåelsen af forsikringsaftalen giver du derfor samtidigt samtykke til, at safeAway må udlevere dine personlige oplysninger til Falck Global Assistance til brug for sagsbehandlingen. Ved skade kan safeAway og/eller Falck Global Assistance få brug for personfølsomme oplysninger som f.eks. oplysninger om tidligere sygdomme og diagnoser. Oplysninger herom opbevares i fem år. Oplysninger i forbindelse med skade behandles som fortrolige, og ingen udover ovennævnte har adgang til oplysningerne.

Med det formål at markedsføre vores produkter og ydelser samt gennemføre markedsføringsanalyser, deler vi bl.a. dine personoplysninger med samarbejdspartnere, der udfører marketingsaktiviteter på vores vegne, fx annoncering gennem sociale medier og anden kommunikationstjeneste.

Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke. Vi bruger en webstatistik på safeaway.dk, hvilket betyder, at et statistiksystem opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra, og hvor på websitet det forlades m.v. Webstatistikken anvendes kun med det formål at optimere safeaway.dk og vores forretning.

Oplysninger afgivet til safeaway.dk videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjemand, ud over de ovenfor oplyste partnere, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Videre til værktøjslinje