Vi bruger cookiesKlik X for at acceptere vores brug af cookies

– Travel Insurance the right way
Køb direkte uden fordyrende mellemled

Bedste danske og internationale rejseblogs

Mangler du inspiration til din næste rejse? safeAway giver dig et bud på hvor du kan finde det henne. Vi har samlet de seks bedste rejseblogs – tre danske og tre internationale.

 

rejseblog

DE DANSKE

www.backpackerne.dk Backpackerne er gode historiefortællere – og så er de gode til at lave SU-venlige budgetter. Mads og Camilla, som driver bloggen har været udrejst siden september 2014 – og de ved ikke helt hvornår de kommer hjem igen. Følg deres rejse rundt i verden og bliv inspireret til dine egne eventyr.

www.opdagelse.dk En af de mest inspirerende ting, man kan læse på opdagelse.dk er forfatternes (parret Rebecca og Kris) ”bucket list”: 135 inspirerende oplevelser, som parret gerne vil nå at få i dette liv. Advarsel: lysten til at rejse ud stiger markant.

www.rejseblokken.dk Journalisterne Lone Holm og Karen Seneca har inddelt deres blog i verdensdele, så hvis du har brug for et ”opslagsværk” næste gang turen går udenlands, så er Rejseblokken et besøg værd.

www.voreseventyrisingapore.dk Camilla og hendes mand Michael er sammen med deres to børn flyttet til Singapore, hvor Michael skal arbejde i to år. Bloggen er selvsagt meget familiefokuseret, og går man og drømmer lidt om at lave “samme nummer” – altså at hive teltpløkkerne op og tage familien med til et andet land, så er denne blog helt sikkert et besøg værd.

DE INTERNATIONALE

www.12hrs.net Anna fra Köln og Søren fra København skriver inspirerende 12-timers guides til alverdens steder. Der er fokus på storbyer, så hvis du savner inspiration til din weekendtur til Paris, Barcelona eller London, så er 12hrs et godt sted at kigge. Mangler du inspiration til at finde din nye stamcafé i vores egen hovedstad? Fortvivl ej – København har også fået sin egen guide.

www.escapebrooklyn.com Hvis du er i New York og er træt af at være det… Eller hvis du simpelthen bare vil udvide dit storbybesøg til lidt mere landlig idyl, så giver Erin og Denny dig gode råd til dagsture ud af New York.

www.eatingasia.typepad.com Mad, mad og mad. En kombineret rejse- og madblog, der primært tester og anmelder mad fra den asiatiske del af verden. Der er fokus på det lokale og billederne er smukke og indbydende.

www.howfarfromhome.com Et ungt par fra Sydafrika der har valgt at sige deres gode jobs op, for at komme så langt væk hjemmefra som muligt. Følg en fantastisk rejse, der ikke bare handler om at komme væk rent fysisk, men også at afprøve sine egne grænser.

 

Læs også:
Rejseblogs til den kvindelige solorejsende
Tre fede Instagramprofiler til den rejselystne

 

Videre til værktøjslinje