Vi bruger cookies. Anvender du safeaway.dk, accepterer du samtidig vores brug af disse cookies.Læs mere her eller luk besked: cookies

– Travel Insurance the right way
Køb direkte uden fordyrende mellemled

Det skal du have med i dit rejseapotek

Det er endeligt blevet tid til ferie og du er helt klar til at pakke din kuffert. Du husker badetøj, badesandaler, badehåndklæde og ja, alle de ting der (formentlig) ikke bliver brugt til hverdag herhjemme. Men en ligeså vigtig ting at huske i kufferten er dit rejseapotek. Man kan nemlig aldrig være for forberedt, og især ikke hvis det kan redde dig fra et par dages sygdom på rejsen.

Vi giver her en kort huskeliste over præparater, som du bør overveje at have med i kufferten.

 

Piller mod transportsyge. Det er aldrig sjovt at få det dårligt, hvis du eksempelvis har en lang bus- eller sejltur foran dig.

Smertestillende/febernedsættende piller. Hvis du under rejsen bliver ramt af en kraftig hovedpine eller hvis du som kvinde bliver ramt af menstruationssmerter kan smertestillende piller virkelig redde dagen.

Præparater mod diarré eller forstoppelse. Her behøver vi vidst ikke at sige mere…

Næsespray mod tilstoppet næse. En tilstoppet næse kan være overraskende irriterende og husk derfor næsesprayen.

Myggespray er altid en god idé at pakke i sit rejseapotek. Mange tropiske sygdomme overføres via myggestik og hvis dette kan undgås – eller forsøges – er det med sikkerhed værd at tage med.

Plaster og vabelplaster. Efter en lang trekkingtur vil du med stor sandsynlighed sætte stor pris på et vabelplaster.

Solcreme og aftersun er et must for (næsten) alle rejsende. Husk desuden at opholde dig i solen med omtanke, da ingen af os har lyst til at få solstik.

Kondomer. Det lyder måske som en joke, men det er det virkelig ikke. Det er desværre ikke kun sjældent, at en rejsende får konstateret en kønssygdom under sin ferie – det er i hvert fald vores erfaring. Så husk nu at bruge beskyttelse.

Piller mod forkølelsessår. Hvis du er en af de heldige personer med tilbagevendende herpes (forkølelsessår), så husk dine piller/tabletter i dit rejseapotek.

Egen medicin såsom allergimedicin, præventionspræparater og astmamedicin.

Forebyggende medicin. Hvis du rejser til eksotiske destinationer, hvor alment kendte sygdomme desværre ikke kan vaccineres imod, kan forebyggende medicin være en god løsning. Eksempelvis findes der forebyggende piller mod sygdommen malaria.

Du kan finde en mere detaljeret oversigt over, hvad du bør have med i dit rejseapotek samt anden vigtig information her.

/Julie

Læs mere:

Sådan undgår du feriemave

Sygdom inden afrejse og kroniske lidelser – og hvad så?

Tre tropesygdomme du skal kende

Videre til værktøjslinje