Vi bruger cookies. Anvender du safeaway.dk, accepterer du samtidig vores brug af disse cookies.Læs mere her eller luk besked: cookies

– Travel Insurance the right way
Køb direkte uden fordyrende mellemled

Drømmedestinationer

drømmedestinationer

Vi har alle sammen nogle drømmedestinationer som taler direkte til hjertet. Vi har udvalgt en liste med de absolut største. Er det på tide at slå sparegrisen i stykker?

BORA BORA, FRANSK POLYNESIEN

Øen der ligger ca. midt mellem Sydamerika og Australien er intet mindre end et lille vidunder. Med kun ca. 9.000 indbyggere er Bora Bora ikke just kæmpestor og øen lever, som den skarpe læser nok har gættet, af turisme. Der er bygget en god stribe luksushoteller, og her er i sandhed mulighed for at give dig selv en forkælelsestur ud over det sædvanlige. Et værelse på et firestjernet hotel i Bora Bora koster mellem 3.000 kr. og 6.000 kr. pr. nat.

GOA, INDIEN

Goa, som er en stat i Indien, har de sidste år været kendt for dets luksuriøse hoteller og resorts. Men der er også andre lækre muligheder for at udfolde sig. Yoga er blevet et af de helt store trækplastre og er man til lidt træning/stræk om formiddagen og pool og afslapning om eftermiddagen, så kunne det være, at et yoga retreat skal på ønskelisten.

GALAPAGOSØERNE I STILLEHAVET

Darwins ø, som vi nok kan kalde det, rummer kun ca. 25.000 indbyggere (minus havskildpadder mv.), og Ecuador, som Galapagos er en del af, tager sig også meget af disse små vulkanøer. Bevarelsen af et rigt dyreliv og ren natur har meget højt prioriteret og det giver bestemt også pote. Faktisk blev næsten 98% af øernes samlede areal erklæret nationalpark i 1957 – ca. 100 år efter at Charles Darwin havde udgivet sin berømte bog ”Arternes oprindelse”. Galapagosøerne har verdens 2. største koralrev, kun overgået af Great Barrier Reef i Australien.

 

Læs også:
Ekstravagant sommerferie
Her vil vi rejse hen i 2016

Videre til værktøjslinje