Vi bruger cookiesKlik X for at acceptere vores brug af cookies

Sommerferie uden budget
Når penge ikke er et issue

Ekstravagant sommerferie

Overvejer du en sommerferie lidt ud over det sædvanlige? Hvis penge ikke er et “issue” i år, så tag et kig på de her destinationer og glæd dig til en ekstravagant sommerferie i sus og dus.

St Tropez 536px

Norge

Hvis du har lyst til at betale 300 kr. for en øl og en pizza, så er Norge stedet for dig. Godt nok er det dyrt, men så er du til gengæld sikker på sol… Nååh nej.
Norge ER faktisk dejlig og selvom Oslo er den mest ligegyldige hovedstad i verden, så er det heldigvis ikke symptomatisk for resten af Norge. Benyt dig af den storslåede natur og hvis du endelig skal bevæge dig ind i Oslo, så gør det med shopping for øje.

St. Tropez

Mangler du et sted at lufte yachten, og kan du bare ikke få plads til den i Hornbæk Havn? Fortvivl ej. St. Tropez er the place to be. Lige siden Ruder Konge var knægt har St. Tropez tiltrukket de unge, rige og berømte. Med en temperatur i juli måned på mellem 23 og 27 grader (og en let brise fra vandet) er St. Tropez måske det tætteste du kommer på himmel på jord. Og Beyoncé.

New York

Hvis du misser Beyoncé i St. Tropez kan du passende tage privatflyet til New York. Måske er hun der. New York tænker du. Det er da ikke specielt ekstravagant? Næh, det er nok rigtigt. Faktisk er New York nok det man vil kalde allemandseje. Forskellen fra dengang det virkelig var allemandseje, til i dag, er to ting: Dollarkursen og USA’s stigende priser. Dollarkursen siger sig selv. Der var engang man kunne gøre hvad man ville i USA uden at skulle igennem det skrækscenarie det i dag vil være at åbne sin netbank efter en uge i New York. Desuden går det bare bedre i USA og det betyder at både hoteller, restauranter og diskoteker har skruet på priserne – desværre i den forkerte retning.

 

Var det sjovt at læse, men er du mere til en SU-venlig sommerferie?

Selvom du har penge nok, så er det dumt at bruge for meget på rejseforsikringen. Se hvilken pris du kan slippe med.

Videre til værktøjslinje