Vi bruger cookiesKlik X for at acceptere vores brug af cookies

– Travel Insurance the right way
Køb direkte uden fordyrende mellemled

Her skal vi rejse hen i 2017

moskva

Vi går snart ind i det nye år, og et nyt år betyder nye rejsedestinationer. Vi præsenterer derfor her tre destinationer, som vi gerne vil besøge i 2017.

DOMINICA

Midt ude i det caribiske hav finder man den helt uspolerede østat Dominica. Her er der både hvide sandstrande, høje palmer og en uspoleret natur som er perfekt at trekke i. I 2018 vil Dominica få sit første store ”resort”, så det er om at komme dertil, inden alle de andre gør! BONUS: Dominica rygtes for at være et perfekt sted til en bryllupsrejse – og endda også et bryllup, hvis dig og kæresten står til at tage det næste skridt i parforholdet.

AZORERNE

Vi vil SÅ gerne til Azorerne! Helt præcist er Azorerne en portugisisk øgruppe, som ligger omkring 1.500 kilometer fra Lissabon. Selvom det kun kræver en flyvetur på fem timer, skulle man tro, at man var landet i paradis. Øgruppen skulle eftersigende have en helt spektakulær natur, og er af samme grund flere gange blevet kåret til de mest besøgsværdige øer af National Geographic. BONUS: Man kan tage på hvalsafari, hvor hvis du er rigtigt heldig, kan du få lov til at se verdens største dyr – blåhvalen. Set dét er en fed ting at kunne skrive på postkortet – eller nok nærmere bare sms’en hjem til mor og far.

MOSKVA, RUSLAND

Når man tænker på ferie, er Rusland formentlig ikke det første land, som popper op inde i hovedet. Men Moskva, som er Ruslands hovedstad, bør virkelig være på alles storbyferieliste. Ikke nok med at Moskva er Europas folkerigeste by med over 12 millioner indbyggere – ja, der blev skrevet 12 – så er det en super billig by at besøge, og det tager kun to og en halv time i fly at nå dertil. OBS! Moskva går ind under dækningen ”Udvidet Europa”, og for at hjælpe din visumansøgning på vej, skal du blot ringe eller skrive ind til os, og så fikser vi en engelsk police til dig.

 

/Julie

Læs mere:

Tre tips til den perfekte bryllupsrejse

Drømmedestinationer

Videre til værktøjslinje