– Travel Insurance the right way
Køb direkte uden fordyrende mellemled
For det første er det helt frivilligt om du vil have dåseleverpostej med, og for det andet behøver du jo ikke at bo i campingvogn eller spille brætspil. Til gengæld har du hjul med hele vejen og kan gøre hvad der passer dig! Fordelene ved at tage på bilferie er mange, og du skal selvfølgelig ikke snydes for toplisten.
Du er fleksibel, når du har din egen bil med, og det betyder at der er mere plads til spontanitet. Finder I noget på vejen, som der er værd at opleve, så gør jer selv den tjeneste det vil være at blive der lidt. Det ville være surt at gå glip af verdens bedste tapasbord, bare fordi man havde planlagt at spise på den kæderestaurant Onkel Kurt havde anbefalet hjemmefra.
Bilferie er en forholdsvis billig ferieform (især hvis I er nok til at fylde bilen op). Benzinpriserne er godt i bund, så I kan spare nogle penge ved at tage turen til Sydeuropa på fire hjul end på vinger. Køb en køletaske, der kan tilsluttes bilen, og så har I kolde drikkevarer og snacks med hele vejen. Og så lover vi, at der ikke kommer mere ”køb noget ekstraudstyr til bilen for at være helt klar til kør-selv-ferien”-snak.
I har et utal af muligheder, når det kommer til at vælge jeres destination. Gør evt. jer selv en tjeneste og kom lidt udenfor de ”klassiske” områder. Selvom I skal ende ved Como-søen, behøver man jo ikke sidde i samme danskerkø hele vejen derned, og kun kunne berette om alt det de andre også fortæller om, når I kommer tilbage på arbejde.