Vi bruger cookies. Anvender du safeaway.dk, accepterer du samtidig vores brug af disse cookies.Læs mere her eller luk besked: cookies

– Travel Insurance the right way
Køb direkte uden fordyrende mellemled

Rejseapps til din ferie anno 2018

En simpel lille app på telefonen kan have en markant betydning for din ferie og kan hjælpe dig godt på vej til at finde overnatningsmuligheder, finde gode lokale restauranter, til at udregne udenlandsk valuta om til danske kroner og meget mere.

TRIPADVISOR

Helt grundlæggende tilbyder appen prissammenligninger og anmeldelser af restauranter, hoteller, seværdigheder osv. Og er derfor guld værd at have med sig som rejsende. Appen er super effektiv, hvis du eksempelvis er på udkig efter en god lokal restaurant, det dyreste og mest eksklusive hotel eller blot vil vide hvilke seværdigheder i nærheden der er værd at besøge.

VALUTA+

Som navnet måske allerede har afsløret, så er denne app en simpel, men effektiv, valutaomregner. Med appen slipper du for at skulle regne ud i hovedet eksempelvis hvor mange danske kroner 642 thailandske bath egentlig er. Du skriver blot beløbet ind i appen og VUPTI, så kan du hurtigt og nemt udregne udenlandsk valuta om til danske kroner.

HOSTELWORLD

Er du ude og rejse som backpacker, og derfor løbende finder hostels at overnatte på, jamen så er appen HostelWorld formentlig lige noget for dig. Appen hjælper dig med finde hostels i nærheden af dig og giver dig mulighed for at filtrere søgeresultaterne ud fra eksempelvis pris. Appen giver dig også mulighed for at læse anmeldelser fra tidligere kunder.

GOOGLE TRANSLATE

Næsten alle kender Google Translate og er bevidst om, at man aldrig er garanteret en 100 % rigtig og grammatisk korrekt oversættelse. På trods af dette kan Google Translate dog virkelig være en lifesaver, hvis man står i et fremmed land og slet ikke forstår sproget eller kan læse bogstaverne eller tegnene! En lidt blæret feature ved appen er, at hvis man peger sit kamera på telefonen mod et menukort, et skilt eller lignende, så kan appen hurtigt og nemt oversætte dette for dig.

 

/Julie

 

Læs mere:

Sommerferie 2018

Hvilken geografisk dækning skal jeg vælge?

Videre til værktøjslinje