Vi bruger cookies. Anvender du safeaway.dk, accepterer du samtidig vores brug af disse cookies.Læs mere her eller luk besked: cookies

– Travel Insurance the right way
Køb direkte uden fordyrende mellemled

Tre nye destinationer til din bucket list

Hvis det er på tide, at du oplever noget andet end Eiffeltårnet, roadtrips i USA og ø-hop i Thailand, så er du allerede nu godt i gang med at udvide din horisont. Vi har nemlig samlet tre atypiske rejsedestinationer, som du skal have in mente, når du skal planlægge din næste rejse.

ISHOTEL I SVERIGE

I byen Jukkasjärvi i det meget nordlige Sverige, kan du tilbringe din ferie omgivet af is. Du sover på is, sidder på is og drikker af glas, som sjovt nok også er lavet af is (sidstnævnte er vi ikke helt sikre på hvordan man gør uden at komme galt afsted). Hotellet tilbyder en masse udflugter, hvor du bl.a. kan tage på snescootertur om aftenen og se nordlyset – dog kun fra september til marts. Du kan tage på en hundeslædetur eller finde din indre kunstner frem og tilbringe dagen som isskulptør.

ishotel

SALAR DE UYUNI I BOLIVIA

Verdens største saltslette findes i Bolivia og er over 10.000 kvadratkilometer stor. Under regntiden bliver saltsletten dækket af et par centimeter vand, og abrakadabra, pludselig forvandler saltsletten sig til verdens største spejl. Synet af dette er næsten helt uvirkeligt, så sørg for at have et godt kamera med på turen – og husk selvfølgelig at tage det helt perfekte billede til instagram #safeAway.

salar-de-uyuni

SILENT RETREAT I INDIEN

Er du træt af, at telefonen hele tiden ringer, sms’erne bipper ind, bilerne dytter og ja, at der bare er meget støj omkring dig? Så er et ophold på et af de såkaldte Silent Retreats måske lige noget for dig. Hvis vi skal skære det helt ud i pap, så går opholdet ud på at tie stille, meditere og dyrke yoga. Selve formålet med et ophold på et Silent Retreat er, at mærke efter helt inderst inde og finde sit ”sande jeg”. Det lyder formentlig lidt fluffy, men det skulle eftersigende være alle pengene værd. Man kommer højst sandsynligt hjem med et nyt syn på sig selv og på hverdagens støj og problemer. Du kan bl.a. komme på et silent retreat på Bali, i USA, i Indien og mange andre eksotiske steder i verden.

silent-retreat

/Julie

 

Læs mere:

Drømmedestinationer

Her vil vi rejse hen i 2016

Videre til værktøjslinje