Vi bruger cookies. Anvender du safeaway.dk, accepterer du samtidig vores brug af disse cookies.Læs mere her eller luk besked: cookies

– Travel Insurance the right way
Køb direkte uden fordyrende mellemled

Tre rejser du burde tage på i 20’erne

interrail

At rejse er af leve, og det er særligt nemt, når man er i sine 20’ere. Du er måske studerende og har derfor en laaaaang sommerferie at skulle få til at gå.

 

Du har formentlig et job ved siden af studiet, så der er lidt luft i budgettet og mest af alt, du har måske ikke børn endnu. Vi præsenterer her tre rejser, som du virkelig burde tage på, mens du stadig er i dine 20’ere.

INTERRAIL

Du går på nettet, du køber en interrailbillet og VUPTI hele verden ligger for dine fødder – eller Europa gør i hvertfald. Du kan vælge at have planlagt hele din tur hjemmefra – som planlægningsfreaken jeg selv ville gøre – eller du kan hoppe på det første tog, og simpelthen blot tage én dag ad gangen. Hvis du den ene dag vågner og tænker ”hey, jeg kunne egentlig godt spise en pizza”, er det bare om at hoppe på næste tog til Italien uden nogle yderligere dikkedarer.

REJS ALENE

Det kan virke skræmmende, men en solotur skulle eftersigende være et must for enhver rejselysten person. Du vil med sikkerhed komme hjem igen, med en ny selvforståelse og selvstændighed, samt en klar forståelse af dine egne styrker og svagheder. Den største frygt ved at rejse alene er formentlig, om man nu får nye venner, eller om man skal rejse rundt hele ene og alene. Sandsynligheden for, at du slet ikke får bare en enkelt ny ven, er nærmest ikke til stede. Så snart du træder ind på et hostel, vil du formentlig møde flere personer, som står i præcis samme situation som dig.

LAS VEGAS

Når man er sine 20’ere, gælder det om at få fyret alt sit festkrudt af, så man kan falde lidt til ro inden man går ind i de skræmmende 30’ere. Og det perfekte sted til dette er selvfølgelig fantastiske Las Vegas. Din lever kan formentlig ikke holde til en hel uge – det fandt du sikkert ud af i Sunny Beach – men en forlænget weekend, burde du (og din lever) snildt kunne holde til. Du kan vælge at kombinere din tur til Las Vegas med en roadtrip i Californien, så du både får hardcore fester og drinks, blandet med flotte strande og vind i håret.

 

/Julie

Læs mere:

Sabbatår i udlandet

Billig sommerferie i udlandet

Videre til værktøjslinje