Vi bruger cookies. Anvender du safeaway.dk, accepterer du samtidig vores brug af disse cookies.Læs mere her eller luk besked: cookies

– Travel Insurance the right way
Køb direkte uden fordyrende mellemled

Tre ukendte men besøgsværdige feriedestinationer i Thailand

 

AdobeStock_96390705

Er du en af de mange danskere som til vinter søger mod det varme og solrige Thailand?

Så mangler du garanteret lidt mere ”kød” på din rejse, så du ikke ender med at hænge på en overfyldt ”danskerstrand” hele ferien. Vi har samlet en kort liste over nogle lidt ukendte men bestemt besøgsværdige destinationer i Thailand.

LAKE SAFARI I NORDTHAILAND

Hvis du skal på rundrejse i Thailand eller blot skal rejse videre fra Bangkok, så er Lake Safari med sikkerhed værd at bruge nogle af feriedagene på. Du kan (næsten) slå hjernen fra, for man bliver nemlig hentet (og afleveret) direkte på sit hotel i Bangkok, hvorefter en køretur på ca. fem timer vil bringe dig samt andre gæster til Khao-Laem søen. Her skal I overnatte de næste tre dage på en husbåd med plads til 12 personer fordelt på seks værelser – og bare rolig, du bliver ikke bedt om at tisse i en spand på værelset, forholdene er nemlig helt ok – men bare rolig, størstedelen (hvis ikke alle) er danskere. Dagene ombord på husbåden vil bestå af ture til bl.a. en lille landsby samt trekking i den thailandske jungle. Der vil (heldigvis for os der tænker på vores tan) også være tid til at dase på dækket, at tage en dukkert i søen eller at sejle en tur i en af kajakkerne ombord. Så hvis du er på udkig efter en blanding af nye og spændende oplevelser samt ren afslapning, så er Lake Safari et rigtig godt bud på din næste feriedestination i Thailand.

ROMANTISK GET-AWAY PÅ KOH NGAI

Hvis I er på udkig efter en romantisk getaway (og måske endda er på vej ned på knæ?), så er Koh Ngai med sikkerhed en vinder. Øen er blot otte kvadratkilometer stor, og det er kun muligt at komme dertil med båd fra eksempelvis Koh Lanta eller Trang i Sydthailand. Der findes ingen veje på Koh Ngai, så I vil derfor blive sat af direkte på den hvide sandstrand. Der findes ”kun” seks hoteller på øen og man vil som oftest bo i træbungalows placeret næsten direkte på stranden. Så hvis I er på udkig efter en ferie bestående af lange gåture på de hvide sandstrande, at spise morgenmad med tæerne begravet i sandet og ingen larm (andet end den fra øens dyreliv) så er Koh Ngai den perfekte feriedestination.

CHUMPONS UBERØRTE STRANDE

De fleste af Thailands øer byder på lange hvide sandstrande, men disse er rent faktisk også til at finde på fastlandet. Et par timers køretur fra Hua Hin vil bringe dig til Chumpon, hvor der er meget få turister og kun få hoteller. Til gengæld byder Chumpon på flere kilometervis lange hvide sandstrande – så skynd dig at tage dertil før området bliver opdaget af alle de andre turister.

/Julie

Læs mere:
Verdens mest solrige destinationer 
Rejseforsikring til Thailand

Videre til værktøjslinje