Vi bruger cookies. Anvender du safeaway.dk, accepterer du samtidig vores brug af disse cookies.Læs mere her eller luk besked: cookies

Billige rejseforsikringer med 100 % tryghed

Rejseforsikring til Brasilien

 Rejseforsikring til Brasilien

I Brasilien er du ikke automatisk dækket, hvis du bliver syg eller kommer til skade. Derfor skal du altid have en rejseforsikring, uanset hvad rejsens længde eller formål er.

 

Rejseforsikringen til Brasilien kan tegnes som en årsrejseforsikring, hvis dit ophold maksimalt er på 22 dage, eller som en enkeltrejseforsikring, hvis du skal være i Brasilien i mere end en måned.

Du skal vælge det geografiske dækningsområde ”Hele verden”.

 

REJSERÅD TIL BRASILIEN

 

KRIMINALITET I BRASILIEN

Brasilien er kendt som et land med meget kriminalitet, og det er ikke helt uden grund. Men tager du dine forholdsregler – og i det hele taget tænker dig om, når du bevæger sig rundt – kan du sagtens rejse uden problemer.

Ifølge det danske udenrigsministerium, skal du være opmærksom på følgende:

  • Du skal være yderste opmærksom, hvis du opholder jeg på centrale pladser og andre steder med mange mennesker
  • Hold dig væk fra strande og øde steder når det er mørkt, og undgå i det hele taget at bevæge dig rundt alene efter mørkets frembrud
  • Benyt dig aldrig af tilbud om kørelejlighed fra personer, du ikke kender
  • Bær ikke smykker, værdigenstande (som fx dyre kameraer) eller mange kontanter på dig

Problemerne med kriminalitet – tyverier, væbnede røverier, voldelige overfald og bilkapringer – er særligt store i storbyerne São Paulo, Rio de Janeiro, Recife, Fortaleza og Salvador.

Tag dig i agt for ungdomsbander, og bevæg dig aldrig ind i ”favelaerne”, der er slumkvarterene i de større byer, på egen hånd. Flere rejsearrangører og turistselskaber tilbyder rundturer i favelaerne, hvor de gennemføres på en mere tryg og sikker facon. Vælger du at deltage på sådan en tur, skal du ubetinget følge alle guidens anvisninger og i øvrigt optræde agtpågivende.

Udenrigsministeriet påpeger, at du skal undgå øjenkontakt med gerningsmanden, hvis du udsættes for eksempelvis røveri. Du skal ligeledes ikke sætte dig til modværge, da våbenbrug ofte forekommer ved berigelseskriminalitet.

Vær forsigtig, når du benytter hæveautomater. Slip ikke kreditkortet af syne, og brug ikke kontantautomater, hvis de ser defekte ud eller mistænkelige ud. Hold også øje med, om du bliver iagttaget, når du hæver penge.

TRANSPORT I BRASILIEN

Trafiksikkerheden i Brasilien er mildest talt ringe, hvilket blandt andet skyldes vejenes tilstand og manglende vedligeholdelse.

Uanset hvor og hvornår du kører, skal det altid ske med oprullede vinduer og låste døre til kabinen og bagagerummet. Du skal, hvis det er muligt, desuden undgå kørsel efter mørkets frembrud, hvis du befinder dig uden for en af de større byer.

Du bør helt undgå bybusserne i Rio de Janeiro, Recife, Salvador og São Paulo, da røveriske overfald og lommetyverier ofte forekommer i den kollektive trafik.

Skal du bruge en taxi, skal du udelukkende benytte dig af autoriserede taxier bestilt fra hoteller eller officielle taxaholdepladser. Du skal ydermere sikre dig, at taxichaufførens lovpligtige legitimationskort (med foto) er anbragt synligt i taxien.

SIKKERHED I BRASILIEN

Du skal til et hvert tidspunkt kunne fremvise billedlegitimation, hvis politi eller myndigheder kræver det. Oftest er det okay med en scannet kopi, men du skal på forlangende, kunne fremskaffe dit originale pas.

Der forekommer ”drug rapes” (narko-voldtægter) i det brasilianske natteliv, hvor både kvinder og mænd er ofre. Indtag ikke drikkevarer, som du får tilbudt af andre, og hold altid dine drikkevarer under opsyn.

Al handel og smugling af narkotiske stoffer er strengt forbudt, og straffene for overtrædelse er hårde.

SUNDHED OG VACCINATIONER

Du finder information om sundhed og sygdomme i Brasilien, samt anbefalede vaccinationer, på Statens Serum Instituts hjemmeside (www.ssi.dk) og på Sundhedsstyrelsens hjemmeside (www.sst.dk).

Aktuelt januar 2016
Brasilien oplever et massivt udbrud af Zikavirus, der spredes af myg og medfører en særlig risiko for gravide. Læs mere om udbruddet af Zikavirus her.

REJSEVEJLEDNING TIL BRASILIEN

Udenrigsministeriet opdaterer løbende rejsevejledningen til Brasilien. Den finder du her: Rejsevejledning til Brasilien.

Planlægger du at rejse til Brasilien, anbefaler vi, at du holder dig opdateret. Du kan med nemt abonnere på opdateringer via Udenrigsministeriets hjemmeside, så du modtager dem automatisk.

UDENRIGSMINISTERIETS DANSKERLISTE

Udenrigsministeriets Danskerliste er et tilbud til alle, der opholder sig i udlandet. Formålet er hurtig etablering af kontakt, hvis der skulle opstå en krisesituation.

Læs mere om Danskerlisten her.

DEN DANSKE AMBASSADE I BRASILIEN

Setor de Embaixadas Sul (SES)
Avenida das Nações
Quadra 807, Lote 26CEP: 70200-900

Telefon +55 (61) 3878 4500
E-mail: bsbamb@um.dk
Web: http://brasilien.um.dk

DEN BRASILIANSKE AMBASSADE I DANMARK

Embaixada do Brasil em Copenhague
Jens Kofods Gade 1, ST. TH.
1268 København K

Telefon (45) 3920 6478
Fax (45)3927 3607
E-mail brasemb.copenhague@itamaraty.gov.br

 

Kilde: Det danske Udenrigsministerium

 

Rejseforsikring til Brasilien – safeAway Rejseforsikring


Videre til værktøjslinje