Vi bruger cookies. Anvender du safeaway.dk, accepterer du samtidig vores brug af disse cookies.Læs mere her eller luk besked: cookies

Billige rejseforsikringer med 100 % tryghed

Rejseforsikring til Cambodja

Rejseforsikring til Cambodja

Rejser du til Cambodja, skal du tegne en enkeltrejseforsikring eller en årsrejseforsikring med det geografiske dækningsområde Hele Verden.

 

Du er ikke dækket af den offentlige sygesikring i udlandet, og det blå EU-kort giver heller ingen dækning.

REJSERÅD TIL CAMBODJA

KRIMINALITET

Ifølge Udenrigsministeriets rejsevejledning har der i de senere år været en kraftig stigning i antallet af tyverier, hvor sædvanligvis to mænd på knallert eller motorcykel, kører op på siden af offerets motorcykeltaxi eller tuk-tuk, og flår offerets taske eller kamera til sig. Derfor skal du være meget forpasselig med dine ejendele, når du lader dig transportere i åbne køretøjer. Hold dem på gulvet og meget gerne uden for synsvidde udefra.

Du skal undgå at færdes til fods når det er mørkt på grund af risikoen for røverier og overfald. Tag i stedet busser mellem byerne, og taxi eller en tuk-tuk i byerne.

TRANSPORT

De fleste turister har et problemfrit rejse rundt i Cambodja, men rejser du til tempelområderne langs grænsen til Thailand, bør du gøre det med forsigtighed, og du opfordres til først at sætte dig ind i den lokale situation.

I Cambodja ligger regnsæsonen fra udgangen af maj måned til oktober, hvor der er risiko for oversvømmelser og mudderskred. Derfor kan det være en fordel at have en plan B, når rejsen planlægges.

Vejsystemet og infrastrukturen i byerne er forbedret væsentligt i de senere år. Til gengæld er vejene uden for de større byer og i landområderne oftest dårlige. Kombineret med meget trafik og dårlig trafikkultur, giver dette en markant risiko på trafikuheld. Derfor skal du være meget agtpågivende i trafikken – særligt hvis du lejer en scooter eller en motorcykel – og i det hele taget undgå at færdes i trafikken når det er mørkt.

Du kan ikke regne med assistance eller vejhjælp ved motorstop, uheld eller ulykker. Cambodja har ingen redningstjeneste!

Udenrigsministeriet fraråder togtransport, da tog og jernbanenet er ringe vedligeholdt og med mangelfulde sikkerhedsforanstaltninger. Samme ringe sikkerhed gør sig gældende ved flodtransport.

Til sidst, men ikke mindst, kan indenrigsflyvning i Cambodja også være forbundet med risici. Hvis du skal booke en flybillet, bør du undersøge om flyselskabet er på EU´s sorte liste over flyselskaber med flysikkerhed.

SIKKERHED

Cambodjas landområder har store problemer med et ikke ubetydeligt antal landminer. Særligt i de nordlige og vestlige dele af landet er koncentrationen høj. Det er blandt andet her, man finder Cambodjas største turistmagnet Angkor Wat, og i områderne omkring templerne Preah Vihear, Ta Krabey og Ta Moan. Du skal udvise største forsigtighed og altid holde dig til de større veje.

Du kan ikke være sikker på, at der vil være opsat advarselsskilte om minefare – men er der advarsler, skal du tage dem yderst alvorligt.

Vesterlændinge og vestlige diplomatiske repræsentationer har ikke på nuværende tidspunkt været terrormål, dog kan der alligevel være en risiko. Risikoen for terror i Cambodja er lav i forhold til de andre lande i Sydøstasien.

SUNDHED OG VACCINATIONER

Ved almindelige turistrejser med mindre end en måneds varighed anbefaler Statens Serum Institut vaccinationer mod mod Hepatitis A (smitsom leverbetændelse) samt mod difteri og tetanus (stivkrampe).

Vi anbefaler altid, at du kontakter din egen læge for yderligere råd og vejledning. Du kan også finde flere oplysninger på Statens Serum Instituts hjemmeside.

REJSEVEJLEDNING TIL CAMBODJA

Udenrigsministeriet opdaterer løbende deres rejsevejledninger til en række lande i hele verden. Du finder  Rejsevejledningen til Cambodja her.

Vi anbefaler vi, at du holder dig opdateret via denne rejsevejledning. Du kan abonnere på opdateringer via Udenrigsministeriets hjemmeside.

DANSKERLISTEN

Rejser du rundt på egen hånd i Cambodja, anbefales det, at du registrerer dig på Udenrigsministeriets Danskerliste. Du kan læse mere om Danskerlisten her.

Du kan registrere din rejse til Cambodja hér

DEN DANSKE AMBASSADE I CAMBODJA

Danmark har ingen ambassade i Cambodja, derfor skal du benytte den danske ambassade i Thailand:

Danmarks Ambassade
10 Sathorn Soi 1
South Sathorn Road
Bangkok 10120

Tel +66 (0) 2343 1100
Fax +66(0) 2213 1752

E-mail bkkamb@um.dk
Web http://thailand.um.dk/

DEN CAMBODJANSKE AMBASSADE I DANMARK

Cambodja har ingen ambassade i Danmark, derfor skal du benytte den cambodjanske ambassade i Storbritannien:

Embassy of Cambodia
64 Brondesbury Park
Willesden Green
NW6 7AT London
United Kingdom

Email  cambodianembassy@btconnect.com
Web www.cambodianembassy.org.uk

 

 

Kilde: Det danske Udenrigsministerium m.fl.

 

Læs også om:

Rejseforsikring til Filippinerne

Rejseforsikring til Indonesien

Rejseforsikring til Sri Lanka

Rejseforsikring til Thailand

 


Videre til værktøjslinje