Vi bruger cookies. Anvender du safeaway.dk, accepterer du samtidig vores brug af disse cookies.Læs mere her eller luk besked: cookies

Billige rejseforsikringer med 100 % tryghed

Rejseforsikring til Indonesien

Rejseforsikring til Indonesien

Din rejseforsikring til Indonesien skal dække hele verden. Den kan enten tegnes som en enkeltrejseforsikring eller en årsrejseforsikring (max. 31 dage pr. rejse).

 

Udenrigsministeriet fraråder ikke-nødvendige rejser til provinsen Central-Sulawesi (inkl. Palu) og Papua (inkl. Jayapura). Det betyder, at din rejseforsikring ikke dækker i disse områder (opdateret 19.01.2016). Turister opfordres desuden til at udvise forsigtighed ved rejser til Molukkerne (Ambon) og Aceh-provinsen (Banda Aceh). Der er ikke særlige anvisninger eller advarsler for Indonesiens øvrige 29 provinser.

 

REJSERÅD TIL INDONESIEN

KRIMINALITET

Generelt er niveauet for kriminalitet i Indonesien lavt. Dog kan der noteres en stigning, der er centreret omkring de større byer, herunder i hovedstaden Jakarta, samt i de større turistområder, herunder Bali.

Lovgivningen er, når det gælder narkotika og andre euforiserende stoffer, særdeles hård i Indonesien. Strafferammerne, der omfatter dødsstraf og meget lange fængselsstraffe, udløses både ved fremstilling, handel og besiddelse af narkotika, uanset hvilken mængde, der er tale om.

TRANSPORT I INDONESIEN

Indonesien er generelt plaget af mange trafikuheld, hvilket primært skyldes trafiktætheden og en højintensiv trafikkultur.

Benyt kun taxier fra kendte taxiselskaber. Lejer du en bil eller en scooter skal du udvise stor forsigtighed. Det betyder, at du eksempelvis skal afholde dig fra at køre efter mørkets frembrud uden for byområderne.

Udenrigsministeriet påpeger i deres rejsevejledning, at turister meget ofte – uanset de øvrige omstændigheder – bliver pålagt en uforholdsmæssig stor del af ansvaret i trafikuheld. De involverede parter forventer, du afregner en erstatning på stedet, uden du har mulighed for at kontakte dit forsikringsselskab.

Du skal kunne fremvise et internationalt kørekort.

Flysikkerheden i Indonesien er lavere end i resten verden. Skal du eksempelvis flyve indenrigs med et indonesisk luftfartsselskab, bør du tjekke EU’s sorte liste over selskaber, der har et problematisk forhold til sikkerheden. Listen indeholder de selskaber, der ikke må beflyve lande i EU.

Sikkerhedsniveauet i forbindelse med tog- og færger er ligeledes lavt. Transport med færger mellem øerne kan være risikabel – særligt i de områder hvor de lokale redningstjenesters kapacitet er begrænset.

SIKKERHED I INDONESIEN

Som turist skal du udvise forsigtighed, særligt på steder hvor mange vesterlændinge opholder sig – for eksempel på internationale hoteller, i shoppingområder og omkring turistattraktioner. Desuden skal du undgå demonstrationer. Du skal altid følge myndighedernes anvisninger nøje.

Landet oplever jævnligt mindre angreb mod regeringsbygninger, politiet, militæret og religiøse steder. Udenrigsministeriet vurderer, at der generelt er en trussel mod danske og vestlige interesser i Indonesien.

Indonesien ligger i et seismisk meget aktivt område, hvilket betyder at der jævnligt er jordskælv, der kan medføre tsunamier, og vulkanudbrud, der kan medføre askeskyer. Sidstnævnte kan i meget høj grad forstyrre flytrafikken med omfattende aflysninger til følge. Som turist i Indonesien skal du være forsigtig og holde dig orienteret i tilfælde af udbrud eller jordskælv. Her opfordres turister ligeledes til at følge de lokale myndigheders råd og anvisninger.

I perioden fra omkring oktober til april er det regntid, hvilket betyder en højere risiko for jordskred og oversvømmelser. Det er ikke kun i naturområder, at du skal være opmærksom på dette. Jakarta og andre byer med tæt bebyggelse oplever ofte store trafikale problemer på grund af oversvømmelser.

Sundhedsforhold

Der har været flere dødsfald og sygdomstilfælde, forårsaget af metanolforgiftning efter indtagelse af ”arak”, der er den lokalt producerede risvin, og andet hjemmebrygget spiritus i drinks og cocktails. De fleste tilfælde har været på Bali, Lombok og Java, hvor du skal udvise stor forsigtighed ved indtagelse af lokal alkohol.

Udenrigsministeriet understreger, at Indonesiens hospitals- og sundhedsvæsens niveau er en del lavere end det danske. I fjerntliggende områder kan lægebehandling være meget dyr, samtidig med at der ikke er garanti for, at alvorlige skader og sygdomme kan behandles ordentligt og tilfredsstillende.

Du finder generel information om sundheds- og sygdomsforhold på hjemmesiderne hos Statens Serum Institut (SSI) og Sundhedsstyrelsen.

REJSEVEJLEDNING TIL INDONESIEN

På Udenrigsministeriets hjemmeside opdateres rejsevejledningen til Indonesien løbende. Den finder du her: Rejsevejledning til Indonesien.

Planlægger du at rejse til Indonesien skal du holde dig opdateret, hvilket du nemmest gør ved at abonnere på opdateringer via Udenrigsministeriets hjemmeside. Så modtager du dem automatisk.

UDENRIGSMINISTERIETS DANSKERLISTE

Udenrigsministeriets Danskerliste er for alle, der opholder sig i udlandet. Formålet er hurtig etablering af kontakt, hvis der skulle opstå en krisesituation.

Læs mere om Danskerlisten her.

DEN DANSKE AMBASSADE I INDONESIEN

Den Danske Ambassade
Menara Rajawali, 25th Floor
Jl. DR Ide Anak Agung Gde Agung
Kawasan Mega Kuningan
Jakarta 12950, P.O. Box 4459

Tel +62 (21) 576 1478
Fax +62 (21) 576 1535

E-mail jktamb@um.dk
Web http://indonesien.um.dk/da/

DEN INDONESISKE AMBASSADE I DANMARK

Indonesian Embassy
Ørehøj Allé 1
2900 Hellerup

Tel. (+45) 39 62 44 22
Fax (+45) 39 62 44 83

E-mail unitkomkph@kbricph.dk
Web www.kbricph.dk

 

Kilde: Det danske Udenrigsministerium

 

Rejseforsikring til Cambodja

Rejseforsikring til Filippinerne

Rejseforsikring til Sri Lanka

Rejseforsikring til Thailand


Videre til værktøjslinje