Vi bruger cookiesKlik X for at acceptere vores brug af cookies

Billige rejseforsikringer med 100 % tryghed

Rejseforsikring Verden

Rejseforsikring Verden dækker uden for Europa

 

En rejseforsikring Verden hos safeAway dækker når du rejser uden for Europa.

 

Vi har tre geografiske dækningsområder på vores enkeltrejseforsikringer og årsrejseforsikringer. Det er:

  • Udvidet Europa
  • Hele verden uden USA og Canada
  • Hele verden med USA og Canada

Du skal altid vælge et geografisk dækningsområde, der passer med din aktuelle rejse. Har du tegnet en for smal dækning, er du ikke forsikret på din rejse. Har du tegnet en for bred dækning, har du betalt mere end nødvendigt.

Hele verden uden USA og Canada

Rejser du uden for Europa, USA og Canada, skal du i langt de fleste tilfælde vælge dækningen “Hele verden uden USA og Canada”, men der er undtagelser.

Skal du eksempelvis til Nordafrika (Marokko, Egypten, Tunesien med flere), kan du nøjes med dækningen “Udvidet Europa”. Det samme gør sig gældende på rejser til Tyrkiet. Det er på trods af, at Tyrkiet både har en europæisk og en asiatisk del. Udvidet Europa inkluderer alle lande, der har kyst til Middelhavet.

Tre EU-lande – Storbritannien, Frankrig og Holland – har oversøiske territorier. Disse lande og territorier udgør ikke en del af EU’s territorium, og de er således ikke dækket af en rejseforsikring med det europæiske dækningsområde. Der for skal der tegnes en rejseforsikring for hele verden.

Du finder listen over disse oversøiske territorier på siden Rejseforsikring Europa..

Hele verden med USA og Canada

Skal du rejse til eller via USA og Canada, skal du tegne den særlige dækning “Hele verden med USA og Canada”. Den er lidt dyrere end dækningen uden de to lande. Det skyldes at de medicinske udgifter generelt er højere end andre steder i verden.

I princippet skal dækningen vælges uanset hvor kort tid eller hvor lang tid, du skal opholde dig i USA eller Canada. Skal du eksempelvis på krydstogt ud af Miami, skal du vælge dækningen, selvom selve krydstogtet foregår i Caribien.

Dog er flyskift i transit (under 24 timer) undtaget. Skal du eksempelvis til Sydamerika med en kort mellemlanding eller et flyskift i USA, behøver du ikke den udvidede dækning. Dette er dog under forudsætning af,

  • at du ikke forlader lufthavnens transitområde,
  • at du har en sammenhængende flybillet eller en bekræftet (confirmed) flybillet videre, og
  • at du har oplyst om flyskiftet til safeAway forud for din afrejse fra Danmark, og at det er noteret i vores policesystem.

Husk at du ikke er dækket på skiferie med en rejseforsikring fra safeAway.

Hvor meget koster en rejseforsikring?
Hvilken rejseforsikring er bedst?
Hvilken rejseforsikring skal jeg vælge?

 

Her kan du finde forsikringsbetingelser og forsikringssummer for din rejseforsikring til hele verden:

 

Videre til værktøjslinje