Vi bruger cookiesKlik X for at acceptere vores brug af cookies

Billige rejseforsikringer med 100 % tryghed

Dækning uden selvrisiko

Dækning uden selvrisiko

Hvad er en selvrisiko og hvad indebærer en dækning uden selvrisiko?

Hvad er selvrisiko

En selvrisiko er en del af den samlede risiko, som du selv skal påtage dig. Det betyder i praksis, at du skal betale en del selv, før vi udbetaler vores del af erstatningen.

Når du påtager dig en selvrisiko bliver forsikringspræmien lavere, da vores risiko bliver mindre.

Dækning uden selvrisiko

Hos safeAway har vi en selvrisiko på kr. 750,- pr. skade på alle dækninger, uanset om det er i grunddækningen  (der blandt andet omfatter sygdom, hjemtransport, forsinket fremmøde og hjemkald/tilkald) eller i bagagedækningen. Det betyder reelt, at det koster kr. 750,- at indgive en skadeanmeldelse, der udløser erstatning.

Den samlede forsikringssum på den pågældende dækning bliver ikke reduceret med selvrisikoen. Hvis forsikringssummen eksempelvis er kr. 10.000 på en bagagedækning, skal du betale de første kr. 750,- selv, hvorefter vi dækker op til kr. 10.000,-.

Hvis du vælger at tilkøbe “Dækning uden selvrisiko” fjernes selvrisikoen på alle dækninger og alle skader. Merprisen dækker vores øgede risiko.

Hvor meget denne dækning koster afhænger af forsikringens længde og type.

Selvrisiko ved bagageforsinkelse

Hvis du har tegnet en bagagedækning, der inkluderer dækning ved bagageforsinkelse, skal du være særlig opmærksom på selvrisikoen.

Bagageforsinkelse udløser en erstatning på op til kr. 500,- pr. dag i maksimalt 4 dage (altså i alt kr. 2.000,-). Men hvis du ikke har fravalgt selvrisikoen på kr. 750,-, betyder det, at du først får kompensation efter halvanden dag (1,5 x 500,- = 750,-).

Det meste forsinkede bagage dukker op inden for de første 24 timer. Derfor vil du i de fleste tilfælde ikke have glæde af din dækning, hvis du ikke har tilkøbt “Dækning uden selvrisiko”.

Videre til værktøjslinje