Vi bruger cookies. Anvender du safeaway.dk, accepterer du samtidig vores brug af disse cookies.Læs mere her eller luk besked: cookies

Årsrejseforsikringen dækker alle rejser på op til 22 dage

Årsrejseforsikring voksen

En årsrejseforsikring dækker alle rejser under en måned i et helt år

EN ÅRSREJSEFORSIKRING GIVER SIKKERHED PÅ ALLE FERIEREJSER HELE ÅRET

Husk at vi ikke dækker rene skirejser. Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte os.

safeAways årsrejseforsikring dækker dig på alle ferierejser året rundt. Du kan selv vælge, om rejseforsikringen skal dække for ’Udvidet Europa’ eller ’Hele verden’. safeAways årsrejseforsikring dækker alle rejser op til 22 dage.

EN ÅRSREJSEFORSIKRING HAR SAMME GODE DÆKNING SOM EN ALM. REJSEFORSIKRING

En årsrejseforsikring er en attraktiv løsning for dig, der rejser flere gange om året. Hvis du er i tvivl om, hvad der er bedst for dig, kan du beregne prisen på vores enkeltrejseforsikring og sammenligne den med vores årsrejseforsikring. Uanset hvilken rejseforsikring du vælger, er du altid sikret:

Derudover får du en lang række andre dækninger på din rejseforsikring, som du kan læse mere om nederst på denne side under ”Dækningsoversigt”.

GEOGRAFISK DÆKNINGSOMRÅDE

Skal du bruge en årsrejseforsikring Europa eller en årsrejseforsikring verden? Vi har to geografiske dækningsområder på vores årsrejseforsikring: ‘Udvidet Europa’ og ‘Hele verden’

’Udvidet Europa’ dækker: EU og EØS samt landene: Albanien, Algeriet, Bosnien-Herzegovina, Egypten, Gaza, Hviderusland, Israel, Jordan, Kosovo, Libanon, Libyen, Makedonien, Marokko, Moldova, Montenegro, Palæstina, Rusland (indtil Ural), Schweiz, Serbien, Syrien, Tunesien, Tyrkiet, Ukraine og Vestbredden. Undtaget fra ovennævnte er dog disse landes eventuelle oversøiske territorier som f.eks. franske Guadeloupe. For disse områder skal dækningsområdet ’Hele verden’ vælges.

Vær opmærksom på geografien! Når du skal sammenligne rejseforsikringer, er det vigtigt, at du er opmærksom på, om dækningen gælder for ’Europa’ eller ’Udvidet Europa’. Vi har valgt at give dig ’Udvidet Europa’ på vores årsrejseforsikring, hvilket betyder, at du f.eks. er dækket, hvis du tager til Tyrkiet eller Egypten.

SÅDAN ER ÅRSREJSEFORSIKRINGEN BYGGET OP

Årsrejseforsikringen er bygget op om en grunddækning, der sikrer dig ved sygdom og hjemtransport samt andre dækninger såsom retshjælp og ansvar. Herudover kan du vælge at udvide grunddækningen med følgende ekstra dækninger:

  • Bagagedækning: For et tillæg kan du købe bagagedækning for tab/beskadigelse og forsinkelse af bagage m.v. Du kan se prisen med og uden tillæg, når du udfylder formularen.
  • Ulykkesforsikring: For et tillæg kan du købe en ulykkeforsikring der kan sikre dig erstatning i forbindelse med ulykke, såsom overfald, bilulykke mv.
  • Undgå selvrisikoen: Som udgangspunkt er der en selvrisiko på 750 kr. på alle dækninger. Mod et mindre tillæg kan du fjerne denne selvrisiko.
  • Afbestillingsforsikring: For et lille tillæg kan du sikre dig økonomisk erstatning, hvis du bliver nødt til at afbestille din rejse. På den måde kan en kedelig aflysning blive til en udskydelse af rejsen.

NB! Vær opmærksom på, at afbestillingsforsikringen kun gælder for rejser, der købes, efter at forsikringen er trådt i kraft. Køber du en årsrejseforsikring med en afbestillingsforsikring som tilvalg, skal din police desuden træde i kraft den dag du køber rejsen – ellers vil din afbestillingsforsikring ikke gælde den første rejse, men kun de fremtidige rejser.

HVAD SKAL DU VÆRE SÆRLIGT OPMÆRKSOM PÅ?

OVER 70 ÅR Rejseforsikringen hos safeAway dækker kun personer, der ikke er ældre end 70 år på årsrejsepolicens første dækningsdag. Hvis du er fyldt 71 år, må vi henvise dig til en anden forsikringsudbyder, som har en særlig seniordækning eller lignende.

EKSISTERENDE LIDELSER Hvis du har en eksisterende lidelse, er opereret på det seneste eller er i gang med et behandlingsforløb, skal du have en forhåndsgodkendelse. Du kan se mere under FAQ eller i forsikringsbetingelserne. Læs mere om forhåndsgodkendelser her.

FORRETNINGSREJSER Rejser hvor erhverv og ferie er kombineret er IKKE dækket gennem vores årsrejseforsikring. Årsrejseforsikringen dækker kun ferierejser.

GRAVIDITET Vær opmærksom på, at vi kun dækker udgifter til fødsel, behandling af ufødte børn, eller børn der er født for tidligt, indtil 12 uger før termin. Der gælder flere særlige regler, når man rejser som gravid. Læs mere om rejseforsikring og graviditet her.

SKIREJSER Denne rejseforsikring dækker ikke skader, der er opstået på rejser, hvor du/I står på ski i mere end 25 % af rejsens dage. Hvis du skal på skiferie, må vi derfor henvise dig til en anden forsikringsudbyder, der tilbyder dækning for skirejser.

PÅ REJSER OP TIL OG MED 22 DAGE Din årsrejseforsikring dækker for rejser op til 22 dage. Skal du rejse i længere tid, skal du have en almindelig enkeltrejseforsikring.


Videre til værktøjslinje