safeAway Rejseforsikring
Få styr på de vigtige dokumenter inden dit studieophold
Rejser du til et land der kræver visum, f.eks. USA, skal du sørge for at starte i god tid, så du kan få samlet den nødvendige dokumentation. Der er som regel omkostninger forbundet med at få et visum – dette vil højst sandsynligt stå i den vejledning du modtager fra det universitet, du bliver tilknyttet. At få visum til USA kræver et besøg på den amerikanske ambassade, beliggende i København. Der skal bestilles tid, hvilket kan gøres så snart du har samlet de nødvendige dokumenter.
Dit pas skal selvfølgelig være gyldigt gennem hele perioden. Nogle lande kræver dog, at dit pas er gyldigt yderligere seks måneder ud over rejsens varighed. Se mere på Udenrigsministeriets hjemmeside. Hav for en sikkerheds skyld en kopi af de vigtigste sider i dit pas, og opbevar dem et andet sted, end der hvor du har dit pas. Selvom kopisiderne ikke kan fungere som et pas, kan det måske spare dig for noget besvær hvis du bliver indlagt, eller skal have lavet nye dokumenter, i tilfælde af tyveri.
Se mere på Udenrigsministeriets hjemmeside her
Har du planer om at køre bil på din tur, skal du selvfølgelig huske dit kørekort. Som udgangspunkt skal du være 25 år eller ældre, for at leje bil i udlandet. Nogle selskaber kan dog gøre undtagelser – som regel mod et gebyr. Vælger du at købe en bil, kan du med fordel gemme forsikringspapirerne fra det selskab du vælger at tegne bilforsikring hos – det kan måske spare dig penge den dag du skal have forsikret en bil herhjemme.
Lejer du et motorkøretøj i udlandet, og er du forsikret gennem safeAway, dækker vi en selvrisiko på helt op til 10.000 kr. Det er en god ide at tjekke, hvor høj selvrisikoen er hos de forskellige biludlejningsselskaber, så man kan undgå at punge ud, hvis uheldet er ude. Husk altid at sætte dig grundigt ind i reglerne før du lejer bil i udlandet.
Se safeAways betingelser for ungdomsrejseforsikringen lige her.