Vi bruger cookies. Anvender du safeaway.dk, accepterer du samtidig vores brug af disse cookies.Læs mere her eller luk besked: cookies

– Travel Insurance the right way
Køb direkte uden fordyrende mellemled

10. april 2015: Rejsejournalisternes temamøde om rejseforsikring

Stadig forvirring om det blå kort

Danske Rejsejournalister afholdt i går et temamøde om rejseforsikring. safeAways direktør, Ole Ærthøj var en del af panelet, som også bestod af repræsentanter fra to selvstændige assistance-selskaber, Udenrigsministeriet, Patientombuddet og Europæiske ERV. Det helt store spørgsmål der blev bragt op, var problematikken om forskellene mellem det blå kort og det gule kort.

To store forskelle

En af de helt store forskelle mellem det gule og det blå kort er muligheden for hjemtransport. Det gule kort, som tidligere fungerede som mange danskeres eneste rejseforsikring i Europa, dækkede nemlig hvis man havde behov for hjemtransport, men denne dækning er altså ikke med under det blå kort. Derudover er muligheden for assistance heller ikke til stede når danskerne rejser rundt i Europa kun med det blå kort i tegnebogen.

”Vi bruger mange midler på assistance-service til vores kunder og det er – for mig at se – en helt uundværlig del af rejseforsikringen. Ganske mange syge og pårørende er simpelthen ikke stand til at træffe fornuftige beslutninger i disse kritiske situationer, og det er bl.a. her assistancen kommer ind i billedet,” fortalte Ole Ærthøj.

Også i Udenrigsministeriet er de bekymrede over problematikken: ”Der er ikke nogen ”åben dør” hvis folk ikke har forsikret sig – Udenrigsministeriet har simpelthen ikke hjemmel til at få danskerne hjem”, sagde Ole Egbjerg Mikkelsen, centerchef i Udenrigsministeriets Borgerservice.

En fælles kommunikationsopgave

Der var fuld enighed i panelet om, at den kommunikationsopgave der opstod i forbindelse med sidste års afskaffelse af det gule kort endnu ikke er løst. Samtidig var der i panelet stemning for en eventuel fælles kampagne som kunne informere de mange danskere, der stadig er i tvivl om dækningerne.

Panelet bestod af Dan Kjølhede Laursen, Europæiske ERV og Ole Ærthøj, safeAway. Udenrigsministeriet blev repræsenteret af Ole Egbjerg Mikkelsen, og Patientombuddet af Signe Struberga. Også de to største selvstændige assistance-firmaer i Danmark, SOS International og Falck Global Assistance, var repræsenteret af hhv. Charlotte Bjerregaard og Jørgen Petersen.

Videre til værktøjslinje