Vi bruger cookies. Anvender du safeaway.dk, accepterer du samtidig vores brug af disse cookies.Læs mere her eller luk besked: cookies

– Travel Insurance the right way
Køb direkte uden fordyrende mellemled

Zika-virus

Den myggebårne sygdom Zika-virus er et stort problem i Syd- og Mellemamerika. Læs hvad Zika-virus er og hvordan du kan undgå det.

zika-virus

Zika-virus er en sygdom der især er farlig for fostre og ufødte børn. Derfor fraråder Statens Serum Institut også gravide eller kvinder der prøver at blive gravide at rejse til Syd- og Mellemamerika.

Problemet med virussen er størst i Brasilien, hvor man har registreret op mod 1,3 mio. tilfælde, men også Mexico, Maldiverne og en række andre lande er ramt af virussen. Virussen kan føre til lidelser såsom microcefali, hvor børn fødes med et lille hoved og en underudviklet hjerne. Derudover er virussen også kædet sammen med sygdomme som den meget alvorlige Guillain Barré.

Zika-virus overføres til mennesker gennem myggestik, men nogle forskere mener også at virussen kan overføres seksuelt. Dette hersker der dog tvivl om, hvorfor der heller ikke er udsendt en konkret advarsel om netop denne smittevej.

Danmark fik sit første tilfælde af Zika-virus da en ung mand vendte hjem fra en rejse. Mænd der rammes af sygdommen slipper dog med influenzalignende symptomer en uge, mens gravide kvinder altså potentielt kan udsætte deres ufødte børn for stor risiko, såfremt de vælger at rejse til Syd- og Mellemamerika.

INGEN KUR MOD VIRUSSEN

Zika-virussen har ingen dokumenteret kur. Rejser man i Syd- og Mellemamerika er det derfor ekstremt vigtigt at beskytte sig mod myggestik ved at gå i dækkende tøj og bruge rigeligt med myggespray.

Gravide der har rejst i de ramte områder skal orientere deres jordemoder og modtage en ekstra ultralydssscanning.

REJSEFORSIKRING I ZIKA-VIRUS-RAMTE LANDE

safeAway dækker dig på rejsen, medmindre Udenrigsministeriet fråråder rejser til det land du skal besøge. Vi følger med andre ord, Udenrigsministeriets rejsevejledning, og du kan med fordel orientere dig på Udenrigsministeriets hjemmeside. På linje med Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen råder safeAway dog gravide til at udskyde deres rejse til Syd- og Mellemamerika til Zika-udbruddet er ovre.

 

Du kan læse meget mere om Zika-virus på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Kilde: TV2

 

Læs også om:
Japansk hjernebetændelse
Malaria
Ebola
Dengue feber

 

Videre til værktøjslinje